Hvad er en integreret webserver?
En webserver skaber et miljø, hvor webprogrammer kan køre, næsten på samme måde som et
operativsystem, f.eks. Microsoft® Windows®, skaber et miljø, hvor programmer kan køre på
computeren. En webbrowser, f.eks. Microsoft Internet Explorer, Apple Safari eller Mozilla, kan
vise output fra en webserver.
En "integreret" webserver (IWS) ligger på et hardwareprodukt (f.eks. en printer) i firmwaren og
ikke ligesom software, der indlæses på en netværksserver.
Fordelen ved en integreret webserver er, at den giver produktet en brugerflade, der kan åbnes
og anvendes af alle med en netværkscomputer og en standard-webbrowser. Det er ikke
nødvendigt at installere eller konfigurere specialsoftware.
Ved hjælp af HP Integreret Webserver kan du få vist statusoplysninger om produktet, ændre
indstillinger og administrere produktet på computeren.
Bemærk!
I denne vejledning bruges ordene "produkt" og "enhed" i flæng. Når produkter eller enheder
diskuteres i denne vejledning, gælder oplysningerne HP LaserJet-printere eller MFP'er eller
HP Digital Senders. Yderligere oplysninger om, hvilke funktioner din printer, multifunktionelle
enhed (multifunction peripheral – MFP) eller digitale afsender understøtter, finder du i den
dokumentation, der fulgte med produktet.
2 Oversigt
DAWW